Dét er malware: de kriminelles indgang til din bankkonto

Dét er malware: de kriminelles indgang til din bankkonto

Når du besøger en ulovlig hjemmeside for at downloade eller streame film, så er der risiko for, at du får stjålet dine personoplysninger. Hvorfor? Kriminelle kan sælge dine oplysninger videre.

Malware er vejen til din bankkonto

Der er 28 gange så stor risiko for, at din computer bliver inficeret med malware, når du downloader eller streamer film gratis fra en ulovlig side i forhold til, når du bruger en lovlig side.

Malware er en virus, der selv finder vej til din computer, og i 45% af tilfældene sker det helt uden, at du har trykket eller aktiveret noget på siden. Det eneste, du skal gøre, er at besøge en hjemmeside med ulovlige film. Når malwaren fra den ulovlige streaming-tjeneste er installeret, så har hackeren adgang til dine personoplysninger, herunder dine kreditkortoplysninger.

Sådan gør de kriminelle: Dine kreditkortoplysninger sælges videre

Når hackeren har fået adgang til din computer, venter han eller hun på, at du logger ind på din netbank. Herefter indsamler hackeren dine adgangskoder.

Kreditkortoplysninger er en populær vare blandt kriminelle

Som oftest samler hackere flere oplysninger fra brugere af samme pengeinstitut. Derefter sælges disse oplysninger vider til kriminelle i den digitale underverden. Prisen for oplysningerne ligger mellem 14 og 960 kroner – alt efter kvaliteten.

Ofte opdager du det først når det er for sent

Du opdager som oftest først, at der er blevet hævet penge på din konto, når det er for sent. Beløbene, der hæves, er tit så små og ubetydelige, at du ikke lægger mærke til det før efter mange måneder. Dine kreditkortoplysninger er guf for hackere. Pas på dig selv, når du downloader eller streamer ulovligt.

Gratis koster mere, end du regner med.

Færdigheder

Indsendt den

8. november 2016