Hjælp kriminelle hackere med at “rulle” dine venner

Hjælp kriminelle hackere med at “rulle” dine venner

Streaming og rettigheder: Du er med til at krænke dine venners rettigheder

Vidste du, at når du ulovligt downloader eller streamer film på internettet, så er der risiko for at kriminelle hacker sig ind på din computer – ja, endda imens eller efter du har streamet?

I værste fald bruges din computer af kriminelle hackere til at danne et netværk med andre hackede computere.

Først inficeres din computer med malware

Når du downloader eller streamer film gratis fra en ulovlig side, så er der 28 gange så stor risiko for, at din computer inficeres med malware i forhold til, når du bruger en lovlig side.

Malware er en virus, der selv finder vej til din computer. I 45% af tilfældene sker det, uden at du selv har trykket på eller aktiveret noget. Det eneste du skal gøre er at besøge en hjemmeside med ulovlige film. Når malwaren er installeret, så har hackeren adgang til at styre din computer.

Du er kriminel uden at du ved det

Hackere kan bruge malware til mange ting. De kan stjæle dine personfølsomme oplysninger eller hacke sig ind på dit web-cam.

En stigende tendens er udviklingen af botnets. Et botnet er et netværk af computere inficeret med malware, som gør det muligt for en hacker at kontrollere computere. Botnets kan bestå af flere tusinde computere og kan for eksempel bruges til at foretage overbelastningsangreb på organisationers hjemmesider. De kan også bruges til at sende scam-mails til firmaer og private. Det vil sige, at uden dit samtykke og uden at du ved det, bruger hackere din computer til at sende falske mails, der har til hensigt at frarøve andre mennesker deres penge.

Hackerne tjener penge. Men hvad med dig? Hvad er din gevinst?

Læs om, hvordan du er juridisk ansvarlig, når det drejer sig om streaming og rettigheder.

Færdigheder

Indsendt den

8. november 2016