Adgang til dine passwords
Når du streamer film og serier ulovligt, er der en risiko for, at du kan få stjålet dine passwords –også selvom du ikke downloader noget eller indtaster personlige oplysninger på den ulovlige hjemmeside. Det er nok blot at besøge hjemmesiden.
Det er kriminelle hackere der står bag de sider, der tilbyder ulovlige film, og der er forskellige metoder til at få fingrene i dine passwords og personlige oplysninger. Fx kan de installere malware (computervirus) på din computer, uden at du opdager det.
Dine passwords kan give adgang til dit digitale liv
Når malwaren har overtaget din computer, kan hackeren følge med i, hvad du skriver på dit tastatur, herunder nye passwords og stjæle gemte passwords fra din browser og derfra bruge det til at logge ind på dine andre tjenester, som fx din e-mail eller sociale medier.
Ulovlig streaming koster – hvad er du villig til at betale?

©Sarah Brown
Andre konsekvenser ved ulovlig streaming
Adgang til dine billeder
Når du downloader ulovlige film, risikerer du at få malware på din computer, som giver hackerne adgang til dine private billeder og endda dit webcam.
Du skader filmbranchen, når du streamer ulovligt
Ulovlig streaming skader filmbranchen, da filmproducenter ikke får den nødvendige økonomiske støtte. Uden betaling for rettigheder falder budgetterne, og vi får færre kvalitetsfilm og serier.
Adgang til dine kontooplysninger
Besøger du ulovlige streamingtjenester, risikerer du, at hackere får adgang til dine bank- og betalingsoplysninger. Malware kan blive installeret på din computer og give kriminelle adgang til dine kontooplysninger.
Du bryder loven
Ulovlig streaming bryder ophavsretsloven og skader de kreative personer bag filmene. Ved at bruge lovlige tjenester støtter du dem, der arbejder hårdt for at skabe indholdet, du elsker.
Risiko for mail-spam med falske e-mails
Når du tilmelder dig ulovlige hjemmesider, kan din e-mailadresse blive solgt til svindlere. Malware kan stjæle dine gemte e-mails og sende dig falske opkrævninger fra f.eks. ‘Netflix’ eller ’din bank’.
Du støtter kriminelle bagmænd
Ved at bruge ulovlige streamingtjenester støtter du kriminelle bagmænd, der tjener penge på reklamer og salg af dine data, samtidig med at du risikerer at få dine egne oplysninger misbrugt.
Virus som ødelægger din computer
Besøger du ulovlige streaming-tjenester, risikerer du at give hackere adgang til din computer. Dine data kan havne i forkerte hænder og dine filer eller computer ødelægges.
Du kan få stjålet items eller penge fra din Steam-konto
Når du streamer ulovligt, kan hackere få adgang til din Steam-konto og stjæle værdifulde digitale items og penge. Malware og phishing kan føre til, at du mister alt på din konto, og det kan være svært at få det tilbage.
Afpresning
Hackere, der får adgang til dine private data gennem ulovlige streamingtjenester, kan true med at offentliggøre personlige billeder eller oplysninger, medmindre du betaler penge. Det kan føre til alvorlig afpresning.